Gruppedannelse er et socialpsykologisk fænomen, som kan opleves og observeres mange steder, fx i folkeskolens klasser og idrætstimer, i foreninger, på arbejdspladser og på uddannelsesinstitutioner.
De fleste uddannelser er organiseret, så en del af studietiden foregår i grupper. Grupperne kaldes typisk enten studiegrupper, læsegrupper eller projektgrupper.
På de første semestre er det ofte grupper, som er dannet administrativt eller af underviserne. Senere på uddannelsen overlades gruppedannelsen til de studerende selv.
En gruppedannelse aktiverer følelser hos de studerende.
Det kan være meget ubehageligt at føle sig uden for - at føle sig ekskluderet.
Det kan føles trygt at være en del af en gruppe.
Derfor er der meget på spil i en gruppedannelsesproces:
"gruppedannelsen ... kan være en besværlig og frustrerende proces."
(Jens Berthelsen mfl 1985, side 68)
Gruppedannelsen kan sætte mange tanker og følelser i gang hos de enkelte:
- Er jeg "en del af" eller "udenfor" fællesskabet?
- Har jeg gode og stærke relationer til de andre?
- Føler jeg mig anerkendt?
- Hvem kommer jeg i gruppe med?
- Kommer jeg i gruppe med nogle som kan støtte mig i min læring - og kan bidrage til gruppens opgaveløsning?
- Er jeg god nok?
- Kan de andre lide mig?
- Kan jeg finde ud af at tage vare på mine egne behov i gruppen?
Gruppedannelsen er samtidig en læringsmulighed, hvor man som studerende kan træne færdigheder - og øve sig i at deltage i sociale processer, at observere og agere i et socialt system.
- Øve sig at observere hvad der sker i en gruppe (et socialt system / i samvær og interaktion med andre)- og få øje på handlemuligheder.
- Øve sig i at anerkende og invitere hinanden.
- Øve sig i at håndtere behov, positive følelser (glæde, lettelse) - og ubehagelige følelser (uro, angst, ked- af-det-hed)
Jens Berthelsen mfl 1985 anbefaler, at gruppedannelse foregår ud fra eksplicitte principper.
Eksempler på principper for gruppedannelse er:
- ingen grupper er lukkede, før alle er i gruppe
- der skal være mulighed for at tale sammen om gensidige forventninger inden beslutningen om at danne en gruppe tages
- den enkelte skal i gruppe med mindst en person/medstuderende, som hun/han ikke kender i forvejen
- det skal logistisk kunne lade sig gøre at lave gruppearbejde - kalender - tidspunkt på dagen mv.
- gruppens medlemmer skal kunne supplere hinanden - ikke være for "ens".
Der kan være mange eksplicitte og implicitte kriterier for gruppedannelse
- fælles interesse om et fagligt emne, et socialt område eller en problemstilling
- god erfaringer med at samarbejde tidligere
- ambitionsniveau
- geografiske hensyn - fx vælge at gå sammen med medstuderende fra den by , man bor i
- personlige sympatier
I litteraturen om teams er der mange gode pointer om gruppers udvikling, funktioner og roller. Meredith Belbin er en af de forfattere, som har udviklet nogle generiske teamroller. Teamroller kan også forstås som ledelsesfunktioner, der skal varetages i en hver grupper, fx:
- opstarter
- facilitator
- ordstyrer / mødeleder
- idémager
- analysator
- koordinator
- organisator
- afslutter
På nogle arbejdspladser dannes teams og arbejdsgrupper også ud fra af deltagernes foretrukne teamroller supplerer hinanden.
På socialrådgiveruddannelsen foregår gruppedannelse på det enkelte modul, så de studerende kan blive en del af en studiegruppe.
På modul 10 gives gruppedannelsen fri, så de studerende selv kan bestemme, hvem de er i gruppe med.
Underviserne kan hjælpe med at rammesætte og styre processen, fx ved at lade gruppedannelsen foregå i det åbne med brug af whiteboard.
Og man kan efterfølgende reflektere over processen.
Læs eventuelt mere om grupper her:
Litteratur:
2020-08-26
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.