Viden er et grundbegreb i uddannelse, undervisning, forskning og professionel praksis.

Men begrebet defineres sjældent i faglitteraturen. Det antages ofte, at alle ved hvad viden ‘er’.

Definitionen af Viden i kvalifikationsrammen bliver lidt tautologisk:'

"Viden angiver viden om et emne samt forståelse. Viden rummer følgende aspekter:

• Hvilken type viden der er tale om: viden om teori eller viden om praksis; viden inden for et fag, inden for et fagområde eller inden for et erhverv.

• Hvor kompleks denne viden er: graden af kompleksitet, samt hvor forskellige og uforudsigelige situationer denne viden beherskes i.

• Forståelse: Evnen til at sætte sin viden i sammenhæng. Forståelse kommer f.eks. til udtryk, når man skal forklare noget for andre."

          (https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/begreber)

I Steinar Kvale 2000 skelnes fx mellem 

• en instrumentel, teknisk, rationel forståelse af viden, baseret på eksakte fakta og eksplicitte regler 
• et mere mangfoldigt vidensbegreb, hvor der findes mange for for viden, fx formuleret som
• implicit, tavs viden (Polyani: tacit knowledge)
• ekspertviden (delvist tavs)
• lokal viden indlejret i lokale kontekster
• viden indlejret magtsammenhænge 
• viden-i-praksis (Donald Schön)

I systemteorien finder man antagelsen, at "al viden er et produkt af iagttageren" (se fx Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup 2014: 11 

(ny) Viden kan ses som et resultat af læring.

Men viden kan ikke bare flyttes fra person til person

Begreber, der kan øge den teoretiske forståelse af hvad viden er - og forudsætter:

1. antagelser
2. anvendelig viden 
3. begreber
4. definitionsmagt
5. ekspertise - ekspertviden 
6. empiri  empirisk viden
7. epistomologi 
8. erfaringer
9. erfaringsbaseret viden 
10. erindringer 
11. evaluering  
12. faglig viden
13. filosofisk viden 
14. forforståelse
15. forklare noget for andre 
16. forskning  
17. forskningsbaseret viden 
18. forskningsmetoder  
19. forståelse
20. hukommelse 
21. hypoteser 
22. iagttagelse
23. ideer 
24. implicit viden (se fx Steinar Kvale 2000)
25. indlejret viden (se fx Steinar Kvale 2000 ) 
26. indsigt
27. informationer
28. instrumentel viden
29. kilder til viden 
30. kognitive skemaer
31. kontekstuel viden - viden indlejret i kontekst
32. kulturel kapital (Pierre Bourdieu)
33. kundskab 
34. lokal viden 
35. mentale modeller 
36. normativ viden (og det gode og rigtige - bør) 
37. ontologi 
38. oplysninger
39. paratviden 
40. praksis 
41. praktisk viden (know how) 
42. professionel viden (anvendes fx af Steinar Kvale 2000 ) 
43. reflekterede observationer
44. relevant viden 
45. tankesystemer 
46. tavs viden 
47. teoretisk viden  
48. tilgængelig viden 
49. viden-i-praksis (Donald Schön) 
50. vidensmobilisering
51. vidensomsætning
52. videnskabsteori  
53. videntrekant  

I uddannelsesbekendtgørelsers og studieordningers læringsmål skelnes mellem viden, færdigheder og kompetencer.

Viden kan således siges at være et uklart begreb, som mest defineres ved at kategorisere det og modstille det med andre begreber.

Et foreløbigt bud på en arbejdsdefinition, som kan bruges på professionshøjskoler er:

Viden er det kognitive udgangspunkt for menneskelig adfærd. Viden er således en uafhængig variabel for praksis.

Samtidig kan menneskelig adfærd via observation og refleksion være med til at skabe ny viden.

Viden er noget som konstrueres af tankevirksomhed. Viden afhænger af andre kognitive funktioner, fx

1. perception - opfattelsesevne
2. reflektion - at observationer kobles til tidligere erfaringer og begreber 
3.  hukommelse - at erfaringer og begreber lagres og kan genkaldes 
4. sproglige færdigheder - at oplevelser og erindringer kan formuleres i ord og sætninger

Men der er gråzoner mellem viden om

1. kropslige erfaringer (tavs viden)
2. sprog
3. færdigheder

Robert King Merton og andre videnssociologer påpeger, at viden er fænomen, som kan undersøges på linje med andre fænomener i samfundet.  Det kan antages, at der findes (objektive) strukturer, mekanismer og aktører, som påvirker fænomenet - den subjektive forståelse af begrebet.

Pierre Bourdieus praksisteoretiske begreber bidrager også til os om at forstå viden som

1. kontekstafhængig
2. et resultat af positioner - kulturel kapital bliver til symbolsk kapital i et felt 

Michel Foucaults tekster kan minde os også om at viden også kan forståes som

1. konstrueret
2. magt (definitionsret)
3. diskurser (italesættelser) 

med gode danske ord kan vi forstå viden som noget vi tænker - og

1. antager
2. beslutter os til er virkelighed
3. er enige (med nogle) om
4. erfarer 
5. forestiller os er sandt
6. forstår
7. handler efter 
8. husker 
9. hører om
10. indser 
11. konstruerer 
12. lader os overbevise om 
13. lytter os til 
14. læser om 
15. opbygger 
16. oplever
17. reflekter over 
18. reviderer 
19. ser  
20. skaber 
21. tror er rigtigt 
22. tænker 
23. udvikler  

Læs mere her:

• Ulrik Gensby red 2009
• Steinar Kvale 2000 
• kvalifikationsrammen
• Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup 2014  

2022-05-19