| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

viden

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 1 year, 2 months ago

Viden er et grundbegreb i uddannelse, undervisning, forskning og professionel praksis.

Men begrebet defineres sjældent i faglitteraturen. Det antages ofte, at alle ved hvad viden ‘er’.

 

Definitionen af Viden i kvalifikationsrammen bliver lidt tautologisk:'

 

"Viden angiver viden om et emne samt forståelse. Viden rummer følgende aspekter:

  • Hvilken type viden der er tale om: viden om teori eller viden om praksis; viden inden for et fag, inden for et fagområde eller inden for et erhverv.

  • Hvor kompleks denne viden er: graden af kompleksitet, samt hvor forskellige og uforudsigelige situationer denne viden beherskes i.

  • Forståelse: Evnen til at sætte sin viden i sammenhæng. Forståelse kommer f.eks. til udtryk, når man skal forklare noget for andre."

          (https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/begreber)

 

Steinar Kvale 2000 skelnes fx mellem 

  • en instrumentel, teknisk, rationel forståelse af viden, baseret på eksakte fakta og eksplicitte regler 
  • et mere mangfoldigt vidensbegreb, hvor der findes mange for for viden, fx formuleret som
    • implicit, tavs viden (Polyani: tacit knowledge)
    • ekspertviden (delvist tavs)
    • lokal viden indlejret i lokale kontekster
    • viden indlejret magtsammenhænge 
    • viden-i-praksis (Donald Schön)

 

I systemteorien finder man antagelsen, at "al viden er et produkt af iagttageren" (se fx Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup 2014: 11 

 

(ny) Viden kan ses som et resultat af læring.

Men viden kan ikke bare flyttes fra person til person

 

Begreber, der kan øge den teoretiske forståelse af hvad viden er - og forudsætter:

  1. antagelser
  2. anvendelig viden 
  3. begreber
  4. definitionsmagt
  5. ekspertise - ekspertviden 
  6. empiri  empirisk viden
  7. epistomologi 
  8. erfaringer
  9. erfaringsbaseret viden 
  10. erindringer 
  11. evaluering  
  12. faglig viden
  13. filosofisk viden 
  14. forforståelse
  15. forklare noget for andre 
  16. forskning  
  17. forskningsbaseret viden 
  18. forskningsmetoder  
  19. forståelse
  20. hukommelse 
  21. hypoteser 
  22. iagttagelse
  23. ideer 
  24. implicit viden (se fx Steinar Kvale 2000)
  25. indlejret viden (se fx Steinar Kvale 2000 ) 
  26. indsigt
  27. informationer
  28. instrumentel viden
  29. kilder til viden 
  30. kognitive skemaer
  31. kontekstuel viden - viden indlejret i kontekst
  32. kulturel kapital (Pierre Bourdieu)
  33. kundskab 
  34. lokal viden 
  35. mentale modeller 
  36. normativ viden (og det gode og rigtige - bør) 
  37. ontologi 
  38. oplysninger
  39. paratviden 
  40. praksis 
  41. praktisk viden (know how) 
  42. professionel viden (anvendes fx af Steinar Kvale 2000 ) 
  43. reflekterede observationer
  44. relevant viden 
  45. tankesystemer 
  46. tavs viden 
  47. teoretisk viden  
  48. tilgængelig viden 
  49. viden-i-praksis (Donald Schön
  50. vidensmobilisering
  51. vidensomsætning
  52. videnskabsteori  
  53. videntrekant  

 

I uddannelsesbekendtgørelsers og studieordningers læringsmål skelnes mellem viden, færdigheder og kompetencer.

 

Viden kan således siges at være et uklart begreb, som mest defineres ved at kategorisere det og modstille det med andre begreber.

 

Et foreløbigt bud på en arbejdsdefinition, som kan bruges på professionshøjskoler er:

 

Viden er det kognitive udgangspunkt for menneskelig adfærd. Viden er således en uafhængig variabel for praksis.

Samtidig kan menneskelig adfærd via observation og refleksion være med til at skabe ny viden.

Viden er noget som konstrueres af tankevirksomhed. Viden afhænger af andre kognitive funktioner, fx

  1. perception - opfattelsesevne
  2. reflektion - at observationer kobles til tidligere erfaringer og begreber 
  3.  hukommelse - at erfaringer og begreber lagres og kan genkaldes 
  4. sproglige færdigheder - at oplevelser og erindringer kan formuleres i ord og sætninger

 

Men der er gråzoner mellem viden om

  1. kropslige erfaringer (tavs viden)
  2. sprog
  3. færdigheder

 

Robert King Merton og andre videnssociologer påpeger, at viden er fænomen, som kan undersøges på linje med andre fænomener i samfundet.  Det kan antages, at der findes (objektive) strukturer, mekanismer og aktører, som påvirker fænomenet - den subjektive forståelse af begrebet.

 

Pierre Bourdieus praksisteoretiske begreber bidrager også til os om at forstå viden som

  1. kontekstafhængig
  2. et resultat af positioner - kulturel kapital bliver til symbolsk kapital i et felt 

 

Michel Foucaults tekster kan minde os også om at viden også kan forståes som

  1. konstrueret
  2. magt (definitionsret)
  3. diskurser (italesættelser) 

 

med gode danske ord kan vi forstå viden som noget vi tænker - og

  1. antager
  2. beslutter os til er virkelighed
  3. er enige (med nogle) om
  4. erfarer 
  5. forestiller os er sandt
  6. forstår
  7. handler efter 
  8. husker 
  9. hører om
  10. indser 
  11. konstruerer 
  12. lader os overbevise om 
  13. lytter os til 
  14. læser om 
  15. opbygger 
  16. oplever
  17. reflekter over 
  18. reviderer 
  19. ser  
  20. skaber 
  21. tror er rigtigt 
  22. tænker 
  23. udvikler  

 

Læs mere her:

 

2022-05-19 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.