Knud Illeris definerer kompetence på følgende måde:

"Kompetence udgøres af helhedsbetonede fornufts- og følelsesmæssigt forankrede dispositioner, potentialer og kapaciteter, der er relateret til mulige handlingsområder og realiseres gennem vurderinger, beslutninger og handlinger i relation til kendte og ukendte situationer"

(Knud Illeris 2011: 64)

Der er en definition, som indeholder mange elementer og begreber, men som blandt andet handler om at kunne gøre noget i konkrete situationer. 

Knud Illeris refereres i Søren Harnow Klausen 2020 for at 

"Kompetence er en evne til at udføre en handling af en bestemt type effektivt og succesfuldt

          (Knud Illeris 2011, her citeret fra Søren Harnow Klausen 2020: 155)

"Kompetence drejer sig om at kunne håndtere de typer af praktiske udfordringer, man møder i forskellige sammenhænge [...] situationer eller kontekster..."

(Knud Illeris 2011: 107)

"Kompetencer handler om at kunne løse virkelige, meningsfulde opgaver [...] viden og færdigheder er nødvendige, men ikke tilstrækkelige for at være kompetent"

            Søren Harnow Klausen 2020: 155

Kompetence betyder overensstemmelse. Noget der skal passe med noget andet.

At være kompetent er noget relativt. Man er kompetent til NOGET i en bestemt SAMMENHÆNG/kontekst.

Frem til og med 1980'erne blev kompetencebegrebet i den offentlige sektor og private virksomheder ofte brugt juridisk og formelt, fx i sammenhængen beslutningskompetence: hvem har lov til at gøre hvad?

I kvalifikationsrammen anvendes begrebet kompetencer på følgende måde:

"Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig sammenhæng. Kompetencer rummer følgende aspekter:

• Handlerummet: i hvilke typer af arbejds- og/eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder bringes i spil, samt graden af uforudsigelighed og foranderlighed i disse sammenhænge.

• Samarbejde og ansvar: evnen til at tage ansvar for eget og andres arbejde, samt hvor komplekse samarbejdssituationer man kan indgå i.

• Læring: evnen til at tage ansvar for egen og andres læring."

               (https://ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer/begreber)

I strategilitteraturen er kompetencer også blevet brugt på et organisatorisk niveau. Her var virksomhedens kernekompetence den styrke man havde på markedet. Hvor er virksomheden bedre end konkurrenterne? eller hvor burde de være det?

Kompetencebegrebet ændrede betydning på mange danske arbejdspladser i 1990'erne

Her  begyndte man at skelne mellem kvalifikationer og kompetencer.

Den historiske baggrund var, at der ikke altid var effekt af efteruddannelse.

Man havde fået (formelle) kvalifikationer (især teoretisk viden), men havde svært ved at omsætte kvalifikationerne til bedre opgaveløsning hjemme på arbejdspladsen. I uddannelsesverdenen og -litteraturen blev det også kaldt for transfer-problemet.

Konkret begyndte nogle arbejdspladser (fx sygehuse) at udarbejde:

• kompetenceprofiler for jobfunktioner og personalegrupper med 
• kompetenceniveauer (fra novice til ekspert) 
• kompetenceområder (fx organisatoriske, personlige, faglige)

Processen hvor man som leder eller medarbejder forbedrer sine (kontekstbestemte) kompetencer kan kaldes for (livslang) læring eller kompetenceudvikling  

Ugebrevet Mandag Morgen oprettede et nationalt kompetenceråd og der blevet et nationalt kompetenceregnskab.

Her var konteksten: hvordan kan Danmark klare sig i en globaliseret verdensøkonomi. Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Bologna-processen førte til en standardisering af beskrivelser af og krav til uddannelser i Europa med læringsmål for alle uddannelser. Her skelnes med mål for viden. færdigheder og kompetencer.  Her bliver kompetencer det øverste taksonomi-niveau. Kompetencemål handler om at hvad kan skal (kunne) gøre.

Begrebet kan sprogligt varieres og præciseres til 

1. kompetent (tillægsord)
2. kompetenceudvikling (processen)

1. aktuel kompetence
2. anvendt kompetence
3. arbejdslivet
4. delkompetencer 
5. demokratisk kompetence 
6. faglig kompetence 
7. hverdagskompetencer 
8. kommunikationskompetence 
9. kompetencedefinition
10. kompetenceelement
11. kompetencegrundlag
12. kompetencekategorier
13. kompetenceniveau
14. kompetenceområde
15. kompetencetype
16. kompetenceudvikling 
17. kompetencevurdering 
18. kulturel kompetence 
19. literacy-kompetence 
20. livskompetencer 
21. læringskompetence 
22. meningskompetence 
23. miljøkompetence 
24. nøglekompetencer 
25. ordinært kompetencebegreb
26. personlige kompetencer 
27. praksiskompetencer 
28. praktiske kompetencer 
29. professionsuddannelser 
30. realkompetence 
31. relationskompetence 
32. skolekompetencer 
33. social kompetence 
34. sproglig kompetence 
35. sundhedskompetence 
36. tværfaglige kompetencer 
37. udvidet kompetencebegreb 
38. undervisning 
39. ækvivalerende kompetencer 

(se fx Knud Illeris 2011)

Andre lignende begreber er:

1. akkreditering
2. autorisation 
3. beføjelser
4. dannelse
5. certificering 
6. dygtighed
7. eksamineret 
8. ekspertise 
9. erfaring
10. evner
11. faglighed 
12. faglært
13. færdigheder 
14. handleevne 
15. kapacitet
16. kvalifikationer
17. læringsudbytte
18. mester
19. oplært 
20. professionalisme 
21. ressourcer 
22. skolet 
23. trænet
24. uddannet 
25. udlært
26. viden(de) 

Knud Illeris 2011 nævner fx:

1. almendannelse
2. almene kvalifikationer
3. dannelse
4. dispositioner 
5. dobbeltkvalificering 
6. ekspertise 
7. empati 
8. engagement
9. erfaring 
10. faglighed
11. fleksibilitet 
12. færdigheder 
13. følelsesmæssig intelligens 
14. helhedsforståelse 
15. hukommelse 
16. identitet 
17. intelligens 
18. kapacitet 
19. kreativitet 
20. kulturel kompetence 
21. kunne 
22. kundskaber
23. kvalifikationer 
24. kvalifikationsramme 
25. mestring 
26. motivation
27. omstillingsparathed 
28. overblik 
29. praksiserfaring 
30. refleksion-i-handling 
31. samarbejdsevne 
32. selvindsigt 
33. selvtillid
34. selvværd 
35. social intelligens 
36. socialisering
37. transfer 
38. transformativ læring 
39. viden