| 
View
 

problemformulering

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 6 years, 7 months ago

Hvad er en god problemformulering?

 

Det afhænger af konteksten, men nogle bud på kriterier for problemformuleringen i synopsis på modul 4 er:

• den handler om en problemstilling inden for temaet udsatte voksne og mennesker med handicap

• den er formuleret som et eller to spørgsmål - en eller to sætninger

• der kan også være et overordnet spørgsmål og nogle underspørgsmål

• den indeholder mindst et teoretisk begreb fra studieordningens læringsmål, modulbeskrivelsen og/eller undervisningen

• den er ‘tonet’ efter et særligt videnområde - fx socialt arbejde eller samfundsvidenskab: dvs fokus er fx på sociale metoder, målgruppens sociale problemer, samfundsmæssige strukturer, aktører, systemer og/eller processer

• spørgsmålet kan - helt eller delvist - besvares empirisk ved at bruge udsagn fra interviewet

• problemet er relevant - dvs det er vigtigt for nogen - og valget kan begrundes, fx i indledningen til synopsis

• den må meget gerne formuleres som en undren, et paradoks eller et dilemma - fx ved at modstille to tilsyneladende uforenelige / modstridende fænomener eller observationer

• den må gerne begynde med ordet “hvorfor” og dermed lægge op til at synopsis skal forklare noget - ved hjælp af empiri og teori

• den hjælper med at fokusere og afgrænse opgavens empiriske analyser og teoretiske overvejelser

• den bliver besvaret i konklusionen...

 

Husk at definere vigtige begreber i problemformuleringen i den videre tekst.

 

Læs mere om problemformuleringer i Lotte Reinecher og Peter Stray Jørgensen 2017

Læs om mine egne erfaringer med PBL

 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.