Kollegial supervision er samtaler, hvor en kollega får hjælp til at reflektere over en arbejdsmæssig problemstilling.

Formen kan varieres. En meget brugt grundmodel er:

B er fokuspersonen (supervisand), som gerne vil have hjælp til at blive klogere på en arbejdsmæssig problemstilling

A er supervisor, dialogholder, samtaleansvarlig - eller B's gode hjælper, som beder B fortælle om problemstillingen og hvad B gerne vil have hjælp til - og spørger uddybende ind til det, der bliver fortalt 

1: A interviewer B om en problemstilling, som B har valgt

2. Et reflekterende team (fx C, D og E) reflekterer over det, som B fortalte om

2. A interviewer B igen og beder vedkommende om at forholde sig det reflekterende teams refleksioner

Typisk er A også overordnet ansvarlig for at styre processen og er således den, der beslutter sceneskift og instruerer det reflekterende team.

A kan evt. få hjælp til at løse sin opgave fra en erfaren 'ekstern' supervisor, som er ansvarlig for hele iscenesættelsen og processen. Det kan evt. være en, som også deltager i det reflekterende team.

Kollegial supervision kan foregå på en arbejdsplads, hvor medarbejderne har brug for at forholde sig til deres opgaveløsning - og deres personlige udfordringer med at løse en konkret opgave.

Kollegial supervision kan adskille sig fra kollegial sparring ved at interessere sig for relationen mellem person og opgave.

Kollegial supervision adskiller sig fra terapi ved at formålet ikke er private emner, men har fokus på en arbejdsopgave

Der er mange fordele ved kollegial supervision. Først og fremmest at man bruger sig praksisfællesskab til at bliver bedre praktiker på en systematisk måde.

Den enkelte får hjælp til at fokusere på - og reflektere over - en arbejdsmæssig udfordring. Kollegerne kan inspirere hinanden på en konstruktiv måde.

Udfordringerne ved kollegial supervision kan være:

1. det er et sårbart felt - mennesker kan være tilbøjelige til passe på sig selv og undgå at blotte sig over for deres kolleger
2. hvordan forholder man sig som interviewer og reflekterende team til noget, som man ikke er enig i - og måske synes er dårlig opgaveløsning? 
3. lysten til at give andre gode råd - og (u)lysten til at efterspørge - og følge - andres gode råd 
4. risikoen for at følge sig dum, inkompetent og/eller misforstået

Nogle af forudsætningerne for vellykket kollegial supervision er formentlig:

1. grundlæggende anerkendelse af hinanden som kompetente kolleger
2. gensidig tillid og respekt
3. løbende forventningsafstemning - evt. i form af en skriftlig aftale eller kontrakt om samarbejdet
4. fortrolighed - tavhedspligt - dog med en forpligtelse til også at bringe læring og ledelsesopgaver ud af supervisionsrummet

Metodisk, teoretisk kan kollegial supervision fx lade sig inspirere af:

1. systemisk tænkning, herunder idéen om de tre domæner (produktionens, æstetikkens og refleksionens domæne) 
2. narrativ terapi: at se alt hvad der bliver sagt som historier i stedet for endegyldige sandheder. Målet for supervision er få hjælp til at kunne fortælle en ny og mere nyttig historie om sig selv og sin opgaveløsning - og dermed komme godt videre i livets flow
3. reflekterende team - at spejle det der bliver fortalt; at 'sladre' om det der er blevet sagt, mens intervieweren fokuspersonen hører på det
4. outsiders witness group - at bevidne, det der bliver fortalt 
5. appreciative inquiry - en anerkendende tilgang: fokus på det der virker
6. metaforer: fokus på sproget, ordene, billedsprog, analogier og associationer 
7. empati fx i form af Girafsprog/ikke-voldelig kommunikation: fokus på observationer, følelser, behov, anmodninger 

Det reflekterende team kan have forskellige opgaver, fx:

1. reflektere over det, som fokuspersonen gerne vil have hjælp til at klogere på
2. reflektere over det som intervieweren/den sessionsansvarlige beder dem om  
3. lytte efter nøgleord i det fokuspersonen fortæller
4. lytte med et særligt fokus/perspektiv - med en særlig opmærksomhed på forhånd aftalte temaer
5. observere interviewerens måde at løse sin opgave

På en professionshøjskole kan kollegial supervision fx foregå i en gruppe af undervisere. Problemstillingerne kan fx være:

1. didaktiske udfordringer med at forberede/eller og gennemføre undervisning

2. en konkret undervisningsseance/lektion, som ikke gik som forventet 

3. en vejledning med studerende, som indeholder en uforløst oplevelse

4. en relation til en studerende, som opleves særligt udfordrende

5. en samarbejdsrelation, som opleves vanskelig, fx i en BogU-opgave eller EVU-opgave 

6. en ny opgave, som giver anledning til mange tanker og evt. bekymringer

Det vigtigste er, at fokuspersonen vælger en problemstilling i feltet mellem opgave og person, som hun/han gerne vil have hjælp til at blive klogere på

Kilder:

• egne erfaringer med supervision