Niels Christian Beier underskrev
Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, den 24. juni 2021
12 sider
Bekendtgørelsen har hjemmel i:
- lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019
- lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser
- lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer
Generelle bemærkninger
Stillingsstrukturen omfatter:
1) Erhvervsakademier.
2) Professionshøjskoler (university colleges)1).
3) Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Stillingsstrukturen fastlægger stillingskategorier, kvalifikationskrav samt det overordnede stillingsindhold for medarbejdere med opgaver inden for følgende områder:
1) Undervisning på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
2) Efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil og på mindst samme niveau.
3) Forsknings- og udviklingsaktiviteter2) i relation til uddannelser, efter- og videreuddannelser samt erhverv og professioner.
4) Forskningssamarbejde.
5) Adgangskurser mv.
Det er kun personer, der er ansat i stillinger omfattet af stillingsstrukturen, der kan varetage opgaver med undervisning og forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Dog kan undervisningsopgaver i begrænset omfang også varetages af undervisere ansat i henhold til cirkulære om timelønnet undervisning.
Hensigten med stillingsstrukturen
Stillingsstrukturen skal understøtte, at institutionerne
1) udvikler eksisterende og nye videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser i tilknytning hertil på et internationalt fagligt niveau,
2) giver de bedste rammer for løbende at udvikle uddannelserne, så de kan matche fremtidens behov for kompetencer på arbejdsmarkedet og imødekomme behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor,
3) øger kvaliteten i uddannelserne for at skabe et sammenhængende, dynamisk og fleksibelt videregående uddannelsessystem,
4) udfører forsknings- og udviklingsaktiviteter,
5) gennem nationalt og internationalt samarbejde og viden- og kompetenceudvikling tillige bidrager til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder,
6) samarbejder strategisk og konkret og
7) samarbejder med relevante forskningsmiljøer og med de erhverv og professioner, som institutionernes uddannelser retter sig mod.
Stillingsstrukturen skal sikre
1) et højt fagligt og pædagogisk niveau blandt underviserne,
2) bredde i undervisernes kvalifikationer i forhold til at varetage undervisningsopgaver på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, efter- og videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsaktiviteter,
3) systematisk udvikling af ny viden inden for erhvervet eller professionen og
4) gode karrieremuligheder for underviserne.
Stillingsstrukturen skal endvidere understøtte en ensartet bedømmelse af undervisernes kvalifikationer.
Institutionen fastlægger ud fra en vurdering af arbejdsopgaverne, kvalifikationer mv. det konkrete stillingsindhold samt fordelingen af arbejdsopgaverne, hvor vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid, jf. dog afsnit 2.5. om lektorkvalificering.
Stillingskategorier
Stillingsstrukturen indeholder følgende stillingskategorier:
1) Forskerstuderende
2) Adjunkt
3) Lektor
4) Docent
5) Ekstern lektor
2.5. Lektorkvalificering
Det overordnede formål med lektorkvalificering er, at adjunkten kvalificerer sig til lektorbedømmelse, herunder at adjunkten
1) udvikler sine teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsrettede kompetencer i forhold til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning og undervisningsforløb og i forbindelse hermed tilvejebringer, bearbejder og inddrager ny viden, herunder relevante nationale og internationale forskningsresultater samt udviklingen i erhvervet eller professionen, og
2) anvender og udvikler sine kompetencer i forhold til forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Plan for adjunktens kvalificering til lektorbedømmelse
Det er institutionens ansvar at sikre, at adjunkten har reelle muligheder for at kvalificere sig til lektor, og det er adjunktens ansvar at udnytte disse muligheder. Det er således adjunktens og institutionens fælles ansvar at arbejde for, at adjunkten kvalificerer sig med henblik på positiv lektorbedømmelse.
Institutionen skal i samarbejde med adjunkten ved begyndelsen af adjunktperioden udarbejde en plan for kvalificeringen i adjunktperioden.
Det er institutionens ansvar, at planen
1) udarbejdes senest tre måneder efter adjunktperiodens begyndelse og
2) er tilstrækkeligt fyldestgørende til at kunne danne grundlag for lektorbedømmelsen inden for tre opgaveområder, jf. nedenfor.
Det forudsættes, at der afsættes ressourcer til at nå de mål for lektorkvalificeringen, der er beskrevet i adjunktplanen, herunder indhold, tidsrammer mv.
Adjunktplanen er individuel og skal tage udgangspunkt i den enkelte adjunkts teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsrettede kompetencer. Planen skal indeholde en overordnet beskrivelse af de områder, som adjunkten forventes at kvalificere sig inden for, og skal medvirke til at sikre, at adjunktens arbejdsopgaver sammensættes under hensyn til kravene om forankring i tre opgaveområder samt vægtning af kravene ved lektorbedømmelsen.
Planen skal tage udgangspunkt i adjunktens arbejdsopgaver inden for følgende områder:
1) Undervisningsopgaver ved erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser,
2) undervisningsopgaver ved efter- og videreuddannelse og
3) forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Planen skal omfatte arbejdsopgaver inden for alle tre opgaveområder og indeholde en nærmere beskrivelse af de muligheder, som adjunkten har for kvalificering til lektorbedømmelsen, herunder konkrete arbejdsopgaver, vejledning og supervision samt relevant efteruddannelse. Arbejdsopgaverne kan fordeles således, at hovedvægten lægges inden for et bestemt område – dog forudsættes det, at 1) undervisningsopgaver ved erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, 2) undervisningsopgaver ved efter- og videreuddannelse og 3) forsknings- og udviklingsaktiviteter hver udgør mindst en fjerdedel af arbejdsopgaverne3).
For at styrke uddannelsernes erhvervs- og professionsbasering skal adjunktplanen særligt tage højde for, at adjunkten i adjunktperioden får indsigt i og tilegner sig ny viden om erhvervets eller professionens udøvelse og udvikling i praksis, fx via ophold i eller udviklingsarbejde i samarbejde med en eller flere relevante institutioner eller virksomheder.
For at styrke uddannelsernes internationale dimension skal planen desuden indeholde relevante internationale opgaver og aktiviteter. Det er institutionens ansvar at stille rammer til rådighed, der muliggør internationale opgaver og aktiviteter.
Planen skal løbende justeres i adjunktperioden med henblik på at kunne danne fyldestgørende grundlag for lektorbedømmelse, hvis der fx ikke er arbejdsopgaver, der modsvarer kravene i planen. Det forudsættes, at der afsættes ressourcer til at nå de mål, der er beskrevet i planen, og det er institutionens ansvar, at der løbende følges op på adjunktplanen.
Før adjunktperioden påbegyndes, skal adjunkten tildeles en vejleder, som følger adjunktens arbejde igennem adjunktforløbet. Vejlederen udpeges af institutionen efter drøftelse med adjunkten Det er institutionens ansvar, at der udpeges en vejleder. Vejlederen skal fungere som vejleder og må ikke have ledelsesmæssigt ansvar overfor adjunkten. Vejlederen kan med andre ord ikke være en del af ledelsen på den institution, hvor adjunkten er ansat. Vejlederen skal yde sparring til adjunkten og sikre, at adjunktperioden udnyttes konstruktivt, herunder vurdere, hvorvidt adjunktplan og opgaver giver adjunkten mulighed for at kvalificere sig til lektorbedømmelse. Adjunkten kan tildeles en eller flere bivejledere efter behov.
Kravene til positiv lektorbedømmelse for deltidsansatte adjunkter er de samme som ved ansættelse på fuld tid, herunder de tidsmæssige rammer. Deltidsansatte adjunkter skal ligeledes have reelle muligheder i form af konkrete arbejdsopgaver, vejledning, supervision og relevant efteruddannelse for at kvalificere sig til lektorbedømmelse, og der skal udarbejdes en plan for adjunktperioden. Det forudsættes, at der afsættes ressourcer til at nå de mål, der er beskrevet i adjunktplanen.
3. Lektor
3.1. Ansættelse
Ansættelse som lektor sker efter forudgående lektorkvalificering eller efter opslag. Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse.
Ansættelse som lektor sker som varig ansættelse, medmindre andet aftales.
Ønsker institutionen at ansætte en ansøger direkte som lektor, og er lektorbedømmelsen ikke meddelt institutionen inden ansættelsestidspunktet, kan ansøgeren ansættes som adjunkt. Er resultatet af bedømmelsen positiv, overgår vedkommende til lektoransættelse med virkning fra ansættelsestidspunktet. Er bedømmelsen negativ, fortsætter vedkommende som adjunkt med henblik på lektorbedømmelse og overgang til lektorvilkår.
Stillingen som lektor er en fuldtidsstilling, men kan besættes på deltid.
3.2. Kvalifikationskrav
Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse. En positiv lektorbedømmelse indebærer, at den lektorbedømte også kan ansættes som lektor på de af denne stillingsstruktur omfattede institutioner også uden for de(t) fag/fagområde(r), den pågældende er lektorbedømt inden for, såfremt det vurderes, at lektoren er tilstrækkelig fagligt kvalificeret inden for de(t) fag/fagområde(r).
Som positivt lektorbedømt forudsættes vedkommende dermed i stand til selvstændigt at udvikle, tilrettelægge og gennemføre erhvervs- eller professionsrettet samt udviklingsbaseret undervisning. Undervisningen skal inddrage faglige elementer og refleksioner over disse, foruden samspillet mellem teori og praksis og indsigt i erhvervets eller professionens udøvelse og udvikling. Vedkommende skal tilsvarende være i stand til selvstændigt og innovativt at arbejde med institutionens udviklingsopgaver, herunder udvikling af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser, udvikling af efter- og videreuddannelse, erhvervs- eller professionsudvikling i praksis samt forsknings- og udviklingsaktiviteter. Vedkommende skal desuden være i stand til at inddrage relevant international forskning og/eller internationale udviklingstendenser inden for erhvervet eller professionen i arbejdet. Det forudsættes, at lektoren løbende vedligeholder og fornyr de nævnte kvalifikationer, og at ansættelsesgrundlaget giver mulighed herfor.
3.3. Stillingsindhold
Stillingsindholdet er
1) undervisning og opgaver forbundet med undervisning ved erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse,
2) interne og eksterne forsknings- og udviklingsaktiviteter, der sikrer, at lektoren bidrager til viden om og udvikling af uddannelsen, institutionens praksis samt erhvervet eller professionen,
3) samarbejde med relevante forskningsmiljøer og
4) øvrige opgaver inden for institutionen.
Stillingsindholdet kan være fastsat med hovedvægten inden for et eller flere områder. Det forudsættes dog, at alle områder er repræsenteret i stillingsindholdet. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.
4. Docent
4.1. Ansættelse
Ansættelse som docent sker varigt eller tidsbegrænset for en periode på op til seks år samt efter eksternt opslag.
En tidsbegrænset ansættelse kan forlænges med yderligere tre år. Ved ansættelsen tages stilling til, om der ved udløbet af docentansættelsen er adgang til tilbagegang til en lektorstilling ved institutionen.
Docentstillinger skal ligge inden for institutionens særlige kompetenceområder og anvendes på et af institutionen særligt udpeget prioriteringsområde på internationalt niveau.
Stillingen som docent er en fuldtidsstilling, medmindre deltidsansættelse aftales.
4.2. Kvalifikationskrav
Ansættelse som docent forudsætter, at ansøgeren har et kvalifikationsniveau svarende til ph.d. eller andet tilsvarende niveau. Kvalifikationsniveauet kan opnås gennem en kombination af formel uddannelse og relevant praksiserfaring. I vurderingen af ansøgerens kvalifikationsniveau kan således indgå erhvervsmæssig beskæftigelse, der har givet tilsvarende forudsætninger.
Ansøgeren skal være i stand til selvstændigt at planlægge, styre og evaluere forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for erhvervet eller professionen. Ansøgeren skal besidde dokumenteret, anvendelsesorienteret viden, herunder teoretisk indsigt på højt niveau om erhvervet eller professionen således, at ansøgeren er i stand til selvstændigt og innovativt at udvikle ny viden inden for erhvervet eller professionen og bringe ny viden i spil i forhold til udviklingen af erhvervet eller professionen. Ved besættelse af stillingen som docent lægges der afgørende vægt på dokumenteret undervisningserfaring og erfaring med undervisningsudvikling, herunder at vedkommende er højt kvalificeret i forhold til formidling af teori og inddragelse af praksis, samt i forhold til at koble teori og praksis i relation til erhvervet eller professionen.
En ansøger til en docentstilling bedømmes på de kvalifikationskrav, som er nævnt ovenfor.
Bedømmelse af docenter sker efter de af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fastsatte regler om bedømmelse af docenter.
4.3. Stillingsindhold
Udgangspunktet for fastlæggelsen af docentens arbejdsopgaver er en fortsat udvikling af institutionens faglige aktiviteter
1) undervisning og udvikling af undervisning ved ordinære uddannelser og efter- og videreuddannelse, herunder faglig og pædagogisk fornyelse af uddannelserne,
2) ansvar for forsknings- og udviklingsaktiviteter i relation til udvikling af uddannelserne, institutionens praksis samt erhvervet eller professionen,
3) ansvar for udvikling af samarbejde med erhverv og professioner,
4) ansvar for samarbejde med relevante forskningsmiljøer,
5) faglig ledelse, dog normalt ikke personaleledelse og
6) øvrige opgaver inden for institutionen.
Fordelingen af arbejdsopgaver kan for den enkelte docent variere.
5. Ekstern lektor
5.1. Ansættelse
Stillingen som ekstern lektor er en deltidsstilling, hvis hovedindhold er varetagelse af særligt kvalificerede undervisningsopgaver.
Formålet med stillingen som ekstern lektor er at give mulighed for ansættelse af særligt kvalificerede undervisere med hovedbeskæftigelse i praksis, der kan inddrage deres viden og erfaring fra erhvervet/professionen i undervisningen og dermed styrke koblingen mellem teori og praksis.
Ansættelse som ekstern lektor sker tidsbegrænset for en periode på op til tre år. Ansættelse sker efter opslag.
Ingen kan være ansat i en hovedstilling og som ekstern lektor ved samme uddannelsesinstitution.
Det arbejdstimetal, der er forbundet med en ekstern lektors undervisning, kan ikke overstige 300 timer om året.
5.2. Kvalifikationskrav
Ansættelse som ekstern lektor forudsætter et kvalifikationsniveau, der samlet set er højere end afgangsniveauet for de(n) uddannelse(r), den pågældende skal undervise på, samt faglig indsigt på højt niveau i de(t) fag/fagområde(r), der skal undervises inden for.
I vurderingen af kvalifikationsniveauet skal der i særlig grad tages højde for kvalifikationer, der er tilegnet gennem praksis. Det forudsættes således ikke, at kvalifikationsniveauet alene er opnået gennem formel uddannelse. Et højere kvalifikationsniveau kan opnås gennem en kombination af formel uddannelse og relevant praksiserfaring. Ansættelse som ekstern lektor forudsætter endvidere relevant hovedbeskæftigelse og ajourført erfaring inden for de(t) fag/fagområde(r), der skal undervises inden for.
Ved ansættelse skal den eksterne lektor have dokumenterede teoretiske og faglige kvalifikationer og kompetencer inden for de fag/fagområder, som den pågældende ansættes til at varetage. Det forudsættes, at den pågældende har kendskab til internationale strømninger inden for faget/fagområdet.
I øvrigt fastsætter institutionen kvalifikationskrav ud fra de arbejdsopgaver, den eksterne lektor forventes at skulle varetage.
Den eksterne lektor skal være i stand til selvstændigt at gennemføre erhvervs- eller professionsrettet undervisning. Undervisningen skal inddrage faglige elementer og refleksioner over disse, foruden samspillet mellem teori og praksis og indsigt i erhvervets eller professionens udøvelse og udvikling.
5.3. Stillingsindhold
Stillingens hovedindhold er varetagelse af undervisning og opgaver forbundet med undervisning, herunder vejledning ved erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og/eller efter- og videreuddannelse på samme niveau.
Ikrafttræden mv.
Stillingsstrukturen er en revision af Notat af 30. juni 2003 om stillingsstruktur ved centre for videre-gående uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser med Tillæg 1 om Stillingsstruktur ved de social- og sundhedsfaglige mellemlange videregående uddannelser mv. og Tillæg 2 om Stillingsstruktur ved de pædagogiske mellemlange videregående uddannelser mv.
Stillingsstrukturen træder endvidere i stedet for stillingsstruktur ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse ved protokollat af 12. oktober 1998.
Stillingsstrukturen har virkning for ansættelser, der sker den 1. august 2013 og derefter.
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.