Didaktisk teori er teorier om undervisning. Mange er der dem er normative og anviser således hvordan man kan - og bør - forberede, gennemføre og evaluere undervisning.

Der findes flere didaktiske teorier, fx:

Systemteori appliceret på didaktik (se fx Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup 2014). Undervisning foregår i uddannelsessystemer, som er funktionelt uddifferentierede systemer i samfundet, som er autopoitiske og hvor præmissen er, at der skal uddannes til et fremtidigt samfund, som der ikke eksisterer en sikker viden om. Indlæring af viden må derfor erstattes af en hjælp til at lære at beslutte. (se fx Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup 2014: 21)

Didaktiske teorier kan også forstås som forskellige beskrivelser af undervisning (Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup 2014: 20), som kan bruges til analyse af og refleksion over undervisning. Metaforisk kan systemteoriren fx være en prisme, som gør det muligt at iagttage undervisning med et systemteoretisk blik (Tina Bering Keiding og Ane Qvortrup 2014: 20)

Teorier er er typisk mere generaliserede og mere abstrakte end empiriske beskrivelser baseret på observationer af - og interviews om - praksis. 

teorier kan være mere eller mindre empirisk underbyggede. Teorier, som ikke er funderet i empiri, kan kan kaldes filosofiske, logiske eller spekulative.

Didaktiske teorier må bygge på teorier om læring, da det er undervisningens formål. Men læringsteori og didaktisk teori er ikke det samme.