Ulrik Gensby, Hans Jørgen Limborg, Johnny Dyreborg, Elizabeth Bengtsen og Per Åkesson Malmros (red.)

Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø

Bedre sammenhæng mellem forskning og praksis

Roskilde Universitetsforlag, Samfundslitteratur 2019

191 sider

1. forord
2. indledning
3. resume
4. Hvad forstår vi ved viden og vidensbasering?
5. problemstillingen i et aktørperspektiv
6. metode
7. resultater af litteraturudredning
8. Hvordan kommer vi videre med vidensmobilisering?
9. Anbefalinger i et aktørperspektiv
10. Metodiske overvejelser
11. Perspektiver
12. Forfatternes tak
13. Appendiks 1: Søgestrategi
14. Appendiks 2:  Deltagere på dialogmøderne
15. Referencer

Formålet med hvidbogen er at 

1. identificere og beskrive forskellige perspektiver og begrebsforståelser til fremme af arbejdsmiljøforskningens anvendelse i praksis
2. udvælge og sammenfatte aktiviteter med potentiale til at fremme strategiudvikling og konkrete indsatser for vidensmobilisering blandt forskere, bevillingsgivende og tilsynsførende myndigheder, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljøprofessionelle i arbejdspladsnær praksis
3. dokumentere centrale virkningsmekanismer, der er vigtige for at vidensmobiliseringsprocesser kan understøtte forskere og andre aktører i at bringe forskningsviden om arbejdsmiljø i anvendelse på arbejdspladsen 
4. opstille nogle anbefalinger til, hvordan forskningsviden om arbejdsmiljø kan mobiliseres for t skabe bedre sammenhæng mellem forskning og praksis 

     (side 9)

Bogen bygger på en gennemgang af international forskningslitteratur om vidensmobilisering og tre dialogmøder med centrale interessenter

Anvendte danske begreber:

1. aktiviteter
2. aktivt samarbejde
3. aktørperspektiv
4. analysetilgang
5. anvende viden
6. anvendelig forskning 
7. anvendelighed
8. anvendelse i praksis
9. anvendelsesorienterede arbejdsmiljøforskning, den 
10. arbejdsmarked
11. arbejdsmiljøet
12. arbejdsmiljøforskning 
13. arbejdsmiljøindsatsen
14. arbejdspladsen
15. bearbejdning af viden 
16. behov
17. betingelser 
18. brobyggere 
19. brugere
20. brugerfeltet 
21. centrale perspektiver
22. cyklisk perspektiv
23. deltagelse  
24. dialog
25. dialogmøde
26. effekten 
27. engagement
28. evaluering 
29. facilitatorer
30. felt 
31. flerstreget 
32. forandringslogik
33. forbedre 
34. formidling fra brugerne
35. formidlingsindsats 
36. formidlingsmetoder 
37. formuleringen af forskningsprojektet
38. forskere 
39. forskerfeltet 
40. forskning
41. forskningsbaseret viden
42. forskningsbrugere
43. forskningsfeltet 
44. forskningsformidling
45. forskningsmæssig kvalitet 
46. forskningsprocessen
47. forskningsprojektet
48. forskningsresultaterr 
49. forskningsviden
50. forudsætninger
51. fremmere 
52. fremstillet
53. fælles forståelse 
54. fælles kapacitet
55. fælles praksis 
56. fødekæden
57. gavn 
58. gennemslagskraft - af viden - i praksis 
59. guidelines
60. handlingsanvisninger
61. hæmmere 
62. identifikation af relevant litteratur
63. implementere evidens 
64. implementeret praksis
65. implementeringsfokus
66. implikationer 
67. inddragelse af praksis i forskningsproces 
68. indflydelsesmuligheder
69. indflydelsesrige interessenter
70. informere politiske beslutningsprocesser
71. instrumentel sammenhæng mellem viden og målopfyldelse for praksis 
72. interaktivt perspektiv 
73. interessenter 
74. interesser
75. kapacitet
76. kapacitetsopbygning 
77. kapacitetsudvikling
78. kategorisering 
79. kilder til viden
80. kommunikation 
81. kompetencer 
82. komplekse systemer 
83. kompleksitet 
84. konceptuel sammenhæng mellem viden og  (målopfyldelse for anvendelse i) praksis 
85. konkrete handlinger 
86. konkret problemløsning
87. konkret viden 
88. kontekst
89. koordinere vidensformidlingen 
90. kritisk bearbejdning af viden
91. kvalificere
92. kvalitet
93. kvalitetsnormer
94. legitimitet 
95. lineært perspektiv
96. litteratur 
97. litteratursøgning
98. marginaliserede interessenter
99. medvirke i forskningsprocessen 
100. metodiske overvejelser 
101. mobilisering 
102. modtagelighed
103. motivation 
104. muligheder
105. mødearenaer 
106. mål 
107. målopfyldelse 
108. netværk 
109. nyttiggørelse
110. nødvendig viden 
111. nøgleaktører 
112. omsætte viden 
113. organisering af vidensmobilisering  
114. oversætte (arbejdsmiljøforskning) 
115. politisk sammenhæng mellem viden og praksis = symbolsk anvendelse af viden 
116. praksis 
117. praksisforståelser
118. principper 
119. problem 
120. problemformulering 
121. problemløsning
122. problemstilling
123. processen fra viden til anvendelse 
124. programteori
125. rammer
126. refleksiv praksis
127. refleksiv systematik 
128. relationer til nøgleaktører 
129. relevansvurdering
130. relevant viden 
131. ressourcer
132. samarbejdspartnere
133. samarbejdsprocessen
134. samfundsmæssig gennemslagskraft
135. spredning af forsknignsresultater 
136. strategi 
137. strategiudvikling
138. systemisk perspektiv
139. tilgange 
140. tid
141. tilgængelig viden 
142. tilpassede indsatser
143. traditionelle forskningsmetoder 
144. transformere viden
145. translation
146. translationsforskning 
147. ubelejlig viden
148. udnyttelse af forskning
149. udvekslingsfeltet 
150. udvælgelse af studier 
151. understøtte valg af design
152. viden
153. vidensaktivisme
154. vidensbasering
155. vidensbrobygning
156. vidensformidling 
157. vidensmobilisering
158. vidensoverførsel
159. vidensproduktion 
160. videnskabelig viden
161. vidensudveksling
162. virkemidler 
163. virkning 
164. virkningsmekanismer 
165. vurdere effekten af aktiviteter og metoder til at bringe forskningsviden i anvendelse 

Anvendte engelske begreber:

1. action cycles
2. adaptation
3. adoption 
4. best practice 
5. best principles
6. bridging 
7. brokers
8. collaborative translational research initiatives 
9. community of practice
10. complex evidence
11. co-creation of knowledge
12. critical components
13. diffusion of innovations 
14. disseminating research findings
15. evaluability assessment 
16. evidence
17. evidence for policy and practice 
18. evidence-informed decision-making 
19. evidence-into-practice agenda
20. impact 
21. implementation of evidence-based healthcare
22. implementation science
23. implementing 
24. information dissemination
25. innovation 
26. integrated knowledge transfer and exchange 
27. integrated knowledge translation (IKT) 
28. Integrated KTE 
29. interactive research
30. joint learning processes 
31. joint problem solving 
32. journey from evidence to effect, the
33. knowledge 
34. knowledge adaptation
35. knowledge brokers
36. Knowledge Exchange
37. knowledge gaps
38. knowledge interaction
39. knowledge mobilisers 
40. knowledge mobilization
41. knowledge networking
42. knowledge sharing
43. knowledge-to-action (KTA)
44. knowledge transfer
45. Knowledge Transfer and Exchange (KTE) practices
46. knowledge transfer strategy 
47. knowledge translation
48. knowledge users 
49. knowledge utilization
50. linkage
51. mentorship 
52. numbers problem 
53. organizing knowledge 
54. partnership research 
55. policy
56. policy impact
57. practice 
58. program evaluation 
59. realist evaluation
60. research 
61. ressearch use 
62. research utilization
63. self-assessment tool for research institutes (SATORI) 
64. social learning
65. social networks
66. spreading good ideas 
67. systems thinking
68. transfer research knowledge
69. translation
70. translation competencies
71. upstream 
72. use of knowledge 
73. utilisation 

Aktører nævnt i teksten:

1. aftagere
2. Arbejdsmarkedets parter
3. Arbejdsmedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital
4. Arbejdsmiljøforskningsfonden
5. arbejdsmiljøprofessionelle 
6. Arbejdstilsynet
7. arbejdspladser
8. beslutningstagere 
9. bevillingsgivende myndigheder
10. Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø
11. brobyggere
12. Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen 
13. forskere
14. forskningsbrugere 
15. Institute for Work and Health, Toronto, Canada
16. myndigheder
17. Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det (NFA) 
18. praktikere
19. Roskilde Universitet 
20. TeamArbejdsliv
21. tilsynsførende myndigheder
22. Videnscenter for Arbejdsmiljø
23. videnskabelige tidsskrifter
24. virksomheder 

Foreløbige Kritiske refleksioner:

1. Der er ingen praktikere (forskningsbrugere) blandt forfatterne - de er (kun) inddraget via tre dialogmøder 
2. viden defineres som noget forskere skaber og brugere skal anvende 
3. kontekstens betydning for værdien af forskningsbaseret viden italesættes ikke. kontekst ses som et problem i anvendelsesdelen ikke i videnskvaliteten 
4. litteratur om evalueringsforskning, implementeringsforskning, improvement science forbedringsarbejde, kvalitetsudvikling, diffusion of innovation inddrages kun i mindre grad 

Styrker ved rapporten:

1. anvender også begreber og referencer, som anvendes i sundhedsvæsenet
2. Trish Greenhalgh anvendes som reference. Hun er anerkendt ekspert inden for sundhedsområdet