Hvordan kan vi forstå lektoranmodninger som fænomen?

Inspireret af samfundsmodeller, der skelner mellem marked, profession og stat kan lektoranmodninger som fænomen forstås på mindst tre forskellige måder:

1. en slags jobansøgning, hvor en arbejdskraftudbyder/arbejdstager/ansøger fortæller om sin praksis de sidste 3-4 år og på den baggrund bedømmes på om man lever op til kravene til fastansættelse som lektor. En del af arbejdsmarkedets rekrutteringsproces. 

2. en akademisk tekst, hvor man redegør for sin praksis på en måde, som lever op til akademiske standarder om argumentation, belæg og kildehenvisninger. Teksten bliver fagfællebedømt ligesom forskningsartikler og lærebøger. En del af professionernes regulering af adgangen til professionen. Kompetencer vurderes af professions-praksisfællesskaber, som går på tværs af formelle organisationer.

3. et statsligt implementeringsredskab, der skal bidrage til at sikre, at ansatte på de enkelte professionshøjskoler bidrager til at føre de nationale mål ud i livet (på linje med akkrediteringsprocesser, EVA-evalueringer, censorkorpset)