Et fortælleværksted kan defineres som et 'sted', et 'fællesskab' og en 'aktivitet', hvor nogle arbejder med at skabe nye fortællinger - og/eller genfortolke og videreudvikle 'gamle' fortællinger.

Der kan være undervisning og vejledning i fortællegreb og genrer. Der kan være eksempler på fortællinger.

Der kan være skriveøvelser. Der kan være oplæsning. Der kan være mulighed for feedback på fortællinger.

Der kan være fortællere og lyttere. 

Hvad er en fortælling?

En fortælling er en historie, som fortælles af en fortæller. Det kan ske skriftligt eller mundtligt, men også i form af en sang eller ved hjælp af andre æstetiske formsprog (dans, maleri, tegning, tegneserie, fotografier, video/film).

Typisk indeholder en fortælling en hovedperson og evt. en række andre personer/karakterer, et miljø/sted (eller flere), et hændelsesforløb men en begyndelse/optakt, en række begivenheder og en afslutning.

Aktant-modellen er en måde at strukturere og analysere historier/fortællinger.

Hvorfor fortæller vi historier?

Der kan være mange grunde til at fortælle en historie. Nogle fortæller historier for at underholde andre, fx en vittighed eller en joke fortalt af en stand up komiker. Nogle fortællinger kan tolkes som appeller om anerkendelse. Andre som anmodning om empati og forståelse. Nogle fortællinger er selvudleverende. Andre minder om traditionelle heltekvad. Vi fortæller typisk historier for at skabe og formidle en eller anden form for mening. Fortællinger kan være lærerig at konstruere - og at lytte til. Men fortællinger kan også skabe tilhørsforhold og styrke relationer. Fx når en veninde betror sig til sin BFF. 

Historier kan bruges til at overføre menneskers erfaringer over tid - og til at formidle erfaringer til andre mennesker.

Historier er et helt grundlæggende kulturelt fænomen, som potentielt kan (være med til at) skabe mening, sammenhængskraft, tilhørsforhold, fjendebilleder, motivation, forståelse, tro, had og identitet.

Konkrete eksempler på fortælleværksteder - og lignende aktiviteter - kunne være:

1. En gruppe studerende mødes og deler fortællinger om deres rejse frem til at blive studerende. Hvad har jeg oplevet i mit liv, som gjorde det meningsfuldt at søge inden på netop denne uddannelse? Fortællingerne øger de studerendes kendskab til - og skaber en relation til - hinanden.
2. En gruppe studerende mødes efter praktikken og taler om episoder, som de har oplevet i praktikken. Det gøres i en form. hvor hver enkelt studerende forberede en fortælling om en konkret episode fra praktikperioden, som har været spændende, meningsfuld, forvirrende, frustrerende og/eller lærerig. de andre studerende hjælper med at udvikle fortællingen, som den giver (endnu mere) mere mening - og kan blive en lærerig fortælling for medstuderende. 
3. En gruppe studerende mødes og fortæller hinanden historier om deres dannelsesrejse på vej til at blive socialrådgiver, pædagog eller sygeplejerske. Hvad har være vigtige milepæle i denne rejse? hvad er fortællinger som bidrager til - og eventuelt udfordrer - min professionsidentitet?
4. En gruppe studerende mødes i studentervæksthuset og deler historier om deres praktiske erfaringer med at arbejde innovativt. Hvad har jeg prøvet hvor jeg fik en idé afprøvet og omsat til praksis? på baggrund af den enkeltes fortællinger konstruerer de en fælles fortælling om hvordan man som studerende kan udvikle sine innovative kompetence.
5. Forfatterskoler - hvor deltagerne får hjælp til at arbejde med at skrive deres egne bøger - og dermed fortælle deres egne historier
6. Læsekredse, hvor en gruppe mennesker mødes om taler om en roman - og hjælper hinanden med at fortolke en fortælling - og dermed skaber nye fortællinger
7. Narrativ terapi, hvor mennesker får lov til at arbejde med deres livsfortællinger - og få øje på nye handlemuligheder. Terapeuten spørger fx: "hvor har du den historie fra?" for at eksternalisere det som klienten siger. En outsider-witness gruppe fortæller om hvordan fortællingen/samtalen har berørt dem og hvad der giver genklang i deres eget liv.
8. En konsulent fra Region Midtjylland hjalp mennesker med kronisk sygdom om at fortælle deres egen historie. Deres fortælling blev optaget på video og brugt til at hjælpe praktiserende læger og klinikpersonale med at videreudvikle deres støtte af egenomsorg. En mand valgte fx at fortælle om at han havde været på fisketur og mødt prins Henrik.
9. En gruppe studerende med autisme og ADHD mødes og fortæller hinanden om hvad de har oplevet af udfordringer i undervisningen som 'neurodivergente' studerende - og formidler deres erfaringer/fortællinger videre til en underviser med henblik på at gøre undervisningen mere neurodiversitetsvenlig
10. En influencer laver opslag på sociale medier, fx Instagram, om sit liv og sine oplevelser
11. deltagere på specialuddannelsen for psykiatrisk sygepleje fortæller hinanden om oplevelser de har haft i klinikken (på deres arbejdsplads) - og reflekterer over disse (fortællinger om) episoder i klinikken ved hjælp af idealtypiske systemteoretiske perspektiver i en narrativ form.
12. På et møde med borgere tilknyttet socialpsykiatrien anvendes CHIME som ramme for at inddrage deltagerne i forståelse af recovery. En af deltagerne forklarer sin forståelse begrebet identitet med en metafor, nemlig "det er min bog, som jeg selv skriver"
13. En workshop om story telling for unge: https://www.ucviden.dk/da/projects/udvikling-og-unders%C3%B8gelse-af-storytelling-til-formidling-af-unges/

Hvis fortælleværksted er "svaret". Hvad er så spørgsmålet? 

Det kan fx være

1. Hvordan kan studerende på professionshøjskolerne forholde sig til - forstå - borgere (brugere, patienter), som de skal hjælpe i praktikken og som færdiguddannede?
2. Hvordan kan studerende, som har psykiske og/eller sociale udfordringer og/eller funktionsnedsættelser få hjælp til at blive aktive studerende og en del af uddannelsernes læringsfællesskaber?
3. Hvordan kan studerende arbejde med, danne og udvikle deres egen professionsidentitet?
4. Hvordan kan studerende forstå deres handlerum og hvordan politik, lovgivning, økonomi og den offentlige debat påvirker og rammesætter deres professionelle arbejde?
5.  Hvordan kan vi som samfund og professionelle anerkende og anvende studerendes og borgeres levede erfaringer?
6. Hvordan kan vi forstå sociale problemer, som påvirker menneskers levevilkår?
7. Hvad er kernen i antropologisk feltarbejde og forskningslitteratur? 
8. Hvordan kan interviews og interviewudskrifter forstås, analyseres, fortolkes og give mening? 
9. Hvordan kan professionshøjskoler understøtte innovation?
10. Hvordan kan få hjælp til at udvikle deres egne idéer og afprøve dem i praksis i et projekt - og måske en dag etablere deres egen virksomhed

Den slags mangeartede spørgsmål er der mange svar på.

Men ét af dem er: Ved at de studerende få mulighed for at arbejde med teorier, empirisk viden og/eller praktiske erfaringer som historier, der fortælles - og kan fortælles og fortolkes på forskellige måder.

Derfor har jeg besluttet at afprøve fortælleværksteder som en ramme for undervisning.

Det gør jeg i første omgang i regi af studentervæksthuset.

Nogle af de teoretiske begreber, som jeg som fortælleværksteder kan begrundes med, inspireres af og analyseres ud fra er:

1. ableisme
2. aktantmodellen 
3. analogi 
4. anekdote 
5. begivenhed 
6. CHIME 
7. coaching 
8. dannelse 
9. diskursanalyse
10. doxa 
11. eksternalisering 
12. empiri 
13. episode
14. erfaring 
15. feminisme 
16. forståelse 
17. fortolkning 
18. fortælling  
19. fænomenologi 
20. habitus 
21. hermeneutik 
22. historie 
23. højdepunkt 
24. identitet 
25. iscenesættelse
26. karakterudvikling
27. kognitive skemaer 
28. kompetenceudvikling 
29. konflikt 
30. kritisk teori 
31. kulturel kapital 
32. levede erfaringer 
33. læring 
34. mening 
35. mentale modeller 
36. metafor 
37. miljø 
38. narrativ 
39. neurodiversitet
40. opgave 
41. plot
42. professionsidentitet 
43. psykoterapi 
44. rolle 
45. recovery 
46. samfundsskabte virkelighed, den 
47. scene
48. skønlitteratur 
49. socialkonstruktivisme 
50. spændingskurve 
51. systemisk tænkning 
52. tavs viden 
53. teori - som kognitivt og samfundsmæssigt fænomen 
54. universelt design 
55. vendepunkt

19 08 2026